INTRODUKTION

I de sidste årtier er en række praksisområder indenfor sundhedsvæsenet og sundhedsfagene blevet inspireret af den såkaldte humanistiske sundhedsforskning. Baggrunden har været at skiftet fra sygdoms- til sundhedsorientering undertiden blot har medført nogle retoriske ændringer eller hurtige omstruktureringer, som ikke er blevet kvalificeret i en akademisk, forskningspræget sammenhæng. Indenfor psykologien har der derfor udviklet sig en praksisforskning, hvis mål er at overskride den tidligere biomedicinske, adfærdsprægede tænkning. Arbejdsmåden har været en betoning af kvalitative og fænomenologiske områder og ofte med en teoretisk og begrebsmæssig opprioritering.

Som et eksempel på humanistisk sundhedsforskning er der på Filosofisk Institut, Aarhus Universitet udviklet en centerdannelse, "Sundhed, menneske og kultur", som har til hensigt at retænke en række af sundhedsvæsenets overleverede begreber filosofisk og tværfagligt. Center for Humanistisk Sundhedspsykologi er en parallel institution hertil som i et tæt samarbejde har til hensigt at supplere med en konkretisering og specificering af de humanistiske og praksisvidenskabelige metoder indenfor det psykologiske område.

Kredsen af medarbejdere vil i nogen grad være fælles for de to centre, men opprioriteringen af det specifikt metodeudviklende arbejde vil medføre en udvidelse. Specielt inden for det sundhedspsykologiske og det klinisk psykologiske arbejdsområde er der et behov for at få udviklet metoder som supplerer den såkaldte evidensbaserede forskningstradi-tion, som i øjeblikket benyttes som såkaldt kvalitetssikringsmetode. Centeret vil derfor påtage sig konkret praksisforskning og udføre evalueringsopgaver, som bringer nye metoder i anvendelse og udvikler dem. Metodeudvikling og evalueringsaktivitet er knyttet tæt sammen i processer, der følger praksis-forskningens rammer.

 

METODER

  1. Udvikling af klinisk psykologiske metoder til assessment. Indenfor den forskningsbaserede klinikvirksomhed er der udviklet en række evidensbaserede metoder, som ved hjælp af systematiske, kvantitative metoder validerer behandlingsaktiviteter. Denne evidensbaserede kvalitetssikring har vundet stor international udbredelse, men har også været udsat for kritik. Det er vigtigt at danske psykologer bliver bekendt med disse metoder, men også at de formår at forholde sig kritisk og f.eks. kan supplere dem med den fænomenologi-ske tilgang og de kvalitative metoder. Der er derfor indgået et samarbejde bl.a. med Dansk psykologisk Forlag for at udbrede kendskabet til de evidensbaserede metoder til danske psykologer, og på Universitetsklinikken på Institut for Psykologi er der er udviklet et projekt om selvpræsentation som humanistisk metode. Det er planen også at bringe nogle af disse metoder i anvendelse overfor klienter på en psykiatrisk afdeling på Psykoterapeutisk Enhed, Glostrup Hospital.

  2. Oversigt over konkrete metoder indenfor humanistisk sundhedsforskning. Der er behov for en konkretisering af den kvalitative metode og case-metoden. Bl.a. er der indenfor det sprogvidenskabelige område publiceret meget om metaforer, i-tale-sættelser og narratologi etc, men der er en påfaldende mangel på beskrivelser om hvordan man pragmatisk og konkret anvender disse metoder i forskningen. Der er etableret et samarbejde med Institut for Kommunikation, Aarhus Universitet, om at udarbejde et katalog, som beskriver anvendelsen af disse metoder. Et sådant oversigtsarbejde vil henvende sig til det stigende antal forskere som bevæger sig ind i det humanistiske sundhedsområde.

  3. Supervision og non-skolastisk læring. I klinisk psykologisk praksis har supervision længe været et område som har været underprioriteret i forskningsmæssige sammenhænge. Udviklingen af mesterlæren som pædagogisk metode vil kunne bidrage til en udvikling og perspektivering af supervisionspraksis. Der er derfor etableret samarbejde med Center for kvalitativ Metode, Aarhus Universitet og Netværk for non-skolastisk Læring for at sætte det traditionelle supervisionsbegreb ind i tværfaglige sammenhænge. En oversigt over supervisionslitteraturen indenfor klinisk psykologi er foretaget og vil blive udarbejdet i disse pædagogiske sammenhænge.

  4. Prakis-forskning. Igennem et antal år er der arbejdet med udvikling af forskningsmetoder, som er integreret i praktisk kvalitets- og metode-udviklingsarbejde indenfor det psyko-sociale område. Arbejdet har rødder i bl.a. skandinaviske aktions-forskningstraditioner samt i kritisk psykologi, og det har omfattende berøringsflader med den forsøgsbaserede udviklingsstrategi for især den sociale sektor. Fornylig er der etableret en plenumkonference om praksisforskning ved Institut for Psykologi. Mange af arbejderne i denne tradition er udgivet i tidsskrifterne Outlines og Nordiske Udkast, som i øvrigt afholder konference om kvalitative forskningsmetoder på RUC i maj.Denne forskning er kendetegnet ved at studere menneskelig praksis processuelt, dvs. som forløb over tid og sted i samfundsmæssige praksisstrukturer. Der fokuseres på: 1. Personers udformning af en daglig livsførelse og et livsforløb anskuet som bestræbelser på at klare og skabe en nødvendig og meningsfuld forbindelse mellem de forskellige områder af personens tilværelse: familieliv, arbejde, uddannelse, deltagelse i institutionsliv, osv.. 2. Studier af den plads og betydning helbredsforhold og (periodisk) behandling har i personernes daglige livsførelse. 3. Studier af forholdet mellem praksisser inden for sundhedsvæsenet og klientellets daglige livsførelse. 4. Studier af faglig kompetence og kompetenceudvikling set i lys af forholdet til klientellets daglige livsførelse og som led i personalets egen livsførelse, livs- og karriereforløb.

  5. Studier over forskningens forhold til på den ene side udviklingen af de institutionelle praksisstrukturer, personalets daglige arbejde og kompetencer og på den anden side dens betydning for klientellets dagligliv.

  6. Udvikling af forskningsmetoder og professionelle arbejdsredskaber på ovennævnte grundlag.

  7. Sammenlignende studier af sådanne problemstillinger inden for forskellige områder såsom sundhedsvæsen, socialvæsen og uddannelsesvæsen.
 

EVALUERING

  1. Alternativ behandling. Sundhedsministeriet har oprettet en videns- og forskningscenter for alternativ behandling. I dette felt er der opstået en række forskningsbe-hov, som i de næste år vil blive konkretiseret. Peter Elsass er blevet udpeget som bestyrelsesformand for dette center. Centeret har tilbudt sig som Collaborative Unit for WHO. Et af områderne er "shamanisme", "healing" og "indbildningkraft". Der er etableret samarbejde med Institut for medicinsk Historie, bl.a. om emnet placebo’s historiske udvikling. I Latinamerika er der blevet foretaget feltarbejde om konsultationsprocessen hos såvel traditionelle helbredere, som vestligt uddannet sundhedspersonale og der er etableret samarbejde med Universidad de Huamanga, Peru og Universidad de los Andes, Colombia.

  2. Revalidering og diagnosticering. Revalideringsklienter har historisk set været udsat for forskellige og ofte modstridende beskrivelser. I forrige århundrede blev træthed i arbejdslivet sat i relation til samfundsmæssige forhold og beskrevet som et resultat af f.eks. arbejdsmæssige belastninger. Træthedsoplevelser var således en central udgangspunkt for opblomstringen af den arbejdsmedicinske disciplin. Der er indsamlet historisk materiale for at få beskrevet "træthedens historie".

    I de senere år er de vanskeligt revaliderbare klienter blevet tillagt diagnoser, som er blevet kritiseret for ikke at have et tilstrækkeligt hverken medicinsk, socialt eller psykologisk fundament. Men det er karakteristisk at der i disse faglige diskussioner ikke indgår en grundig beskrivelse og analyse af klienternes egne oplevelser af trætheden. Der er etableret et samarbejde med arbejdsmedicinsk klinik og revalideringen i Nordjylland Amt om en fænomenologisk analyse af ca. 350 antal livshistorier som klienter har produceret under et revalideringsforløb. Endvidere vil en speciallæge i psykiatri og samfundsmedicin benytte casuistikker for en række socialmedicinske sygdomme som kronisk belastningssyndrom, fibromyalgi, kroniske smertetilstande og forskellige somatiseringstilstande til at analysere den lægefaglige konflikt, der er om sociale årsager og sociale konsekvenser af sygdom.

  3. Krigstraumer og psykosocial behandling. Det humanitære hjælpearbejde indenfor "mental health" i krigsramte områder har ofte et fagligt udgangspunkt i PTSD-diagnosen og kriseterapien. I forbindelse med en udstationering som koordinator i mental health i Balkanområdet er der blevet foretaget en afrapportering om det psykosociale arbejde i Kosovo. Det har vist sig afgørende at få en faglig begrundet dimensionering af den humanitære indsats, som hviler på befolkningens egne behov. Der er derfor taget initiativ til en interviewundersøgelse af lokalbefolkningen i nogle svært borgerkrigshærgede landsbyer. Fokus vil være børn og unge og deres opfattelse af forskellige interventionsformer. Interviewene vil blive udsat for kvalitativ analyse og med inddragelse af en kulturpsykologisk forståelse. Projektet vil foregå i WHO regi og blive anvendt af en kosovoalbansk psykolog til at erhverve ph.d.graden. Et tilsvarende projekt har analyseret forskellige og ligheder mellem PTSD-diagnoser i Colombia og Peru. Endvidere er der etableret et samarbejde med Støttekomiteen for Tibet i evalueringen af et mangeårigt psykosocialt arbejde med tibetanske flygtninge.

  4. Kulturpsykologi, Grønland og forebyggelse af Selvmord. I samarbejde med grønlandskepsykologer er der etableret projekter til at beskrive og analysere sygdom og sundhedsopfattelser i Grønland. F.eks. har grønlandske psykologer og socialrådgivere udviklet et miljøarbejde til forebyggelse af selvmord, som er eksemplarisk i sin måde at inddrage lokalbefolkningen på. Der er et samarbejde med Grønlands Hjemmestyre om dette forebyggelsesarbejde, som bl.a. har taget form som lokale workshops med repræsentanter for sundhedspersonale på en forskellige lokaliteter. Endvidere er der udviklet kollegial supervisionsfora i Greve Kommune med gensidige besøg mellem grønlandske og danske psykologer. Der er et behov for at få denne forebyggelsesaktivitet beskrevet og evalueret i en kulturpsykologisk sammenhæng.
 

UNDERVISNING

Centerets opgave er at tilbyde undervisning, både præ- og postgraduat i humanistisk sundhedsforskning. Centeret "Sundhed, menneske og kultur" i Aarhus har opbygget suppleringsuddannelsen Sundhedsfagenes filosofi og videnskabsteori ved Jydsk Åbent Universitet. Noget af det herværende centers aktivitet vil blive lagt i denne suppleringsuddan-nelse. Men derudover er det også hensigten at postgraduat forskeruddannelse af specielt ph.d. studerende som interesserer sig for humanistisk sundhedsforskning. Men også den prægraduate uddannelse ved Institut for Psykologi vil blive næret af den forskning, der placeres i centeret. I en overordnet forstand vil centeret således bidrage til at styrke den forskningsbaserede undervisning og klinik virksomhed, som ofte er blevet efterlyst.

Center for humanistisk Sundhedspsykologi har til hensigt at skabe en institutionel ramme for disse metode, evaluerings og undervisningsprojekter. Samarbejdspartnerne udgør en kreds af forskere med fælles interesser og som har etableret sig i projekter, der rækker på tværs af en traditionel placering. Af faglige grunde vil det derfor være befordrende at skabe et fælles forum for projekterne og skabe en institutionel ramme som kan koordinere deres økonomiske forhold.

Centeret er placeret på Institut for Psykologi.

Medarbejdere ved Institut for Psykologi (fastansatte): Peter Elsass (leder), Peter Berliner, Ole Dreier, Morten Nissen og Stig Poulsen.

 

Institutionelle samarbejdspartnere:

  • Arbejdsmedicinsk enhed, Ålborg Sygehus
  • Center for kvalitativ metode, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
  • Center for Sundhed, menneske og kultur, Institut for Filosofi, Aarhus Universitet
  • Center for Forskning i Socialt Arbejde, Den Sociale Højskole, København
  • Dansk psykologisk Forlag
  • Grønlands Hjemmestyre, PARISAA
  • Institut for kommunikation, Aarhus Universitet
  • Institut for Psykologi, Roskilde Universitets Center
  • Institut for Sundhedspsykologi, Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Købehavns Universitet
  • Institut for medicinsk historie, Københavns Universitet
  • Netværk for non-skolastisk læring og kompetance, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
  • Psykiatrisk afdeling A1, Dronnings Ingrids Hospital, Nuuk Grønland
  • Enheden for psykoterapeutisk uddannelse og forskning. Glostrup Hospital
  • Reference Center for Psycho-social Support. International Red Cross and Red Cre-scent
  • Støttekomiteen for Tibet
  • Trauma Center. The Nottingham Trend University
  • Videns- og forskningscenter for alternativ behandling, Sundhedsministeriet
  • WHO
  • Universidad de Huamanga, Peru
  • Universidad de los Andes, Colombia
 

Vedtægter

for CENTER FOR HUMANISTISK SUNDHEDSPSYKOLOGI.
Metode, evaluering og undervisning.

 

Centrets art, hjemsted og formål

§ 1.
Center for humanistisk sundhedspsykologi er et tværfagligt forskningscenter, etableret 1.4. 2000 ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

§ 2.
Centerets hjemsted er Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

§ 3.
Centerets formål er at foretage metodeudvikling, evaluering og undervisning vedr. humanistisk sundhedspsykologi inden for humanvidenskaberne og samfunds- og sundhedsvidenskaberne.

§ 4.
Centerets opgaver er

  1. At udvikle metoder inden for humanistisk sundhedsforskning. Arbejdsmåden vil være en betoning af kvalitative og fænomenologiske områder ofte med en teoretisk og begrebsmæssig opprioritering. Der vil blive lagt vægt på en konkretisering og specificering af de humanistiske og praksis-videnskabelige metoder.

  2. At udføre forsknings- og evalueringsopgaver inden for sundhedspsykologiske emner. De såkaldt humanistiske og praksis-videnskabelige metoder, vil blive bragt i konkret anvendelse overfor emner, som ligger på grænseområdet af de traditionelle klinisk psykologiske.

  3. At tilbyde undervisning på et præ- og postgraduat niveau.

  4. At formidle og fremme kontakt mellem danske sundhedsforskere indbyrdes og mellem udenlandske institutioner inden for det humanistiske område.

 

Centerets ledelse og formelle relationer til Institut for Psykologi

§ 5.
  1. Institutbestyrelsen udpeger efter indstilling fra centeret en leder, der er ansvarlig over for institutlederen, som forventes at delegere en del af sin administrative kompetence til lederen af centeret.

  2. Mindst tre af centerets medarbejdere skal være heltidsansatte, videnskabelige medarbejdere ved Institut for Psykologi.

  3. Centeret er underlagt de for Institut for Psykologi alment gældende regler.

 

Centrets finansiering.

§ 6.
  1. De til centrets drift fornødne midler fremkommer dels i form af sædvanlige drifttilskud eller særligt bevilget støtte fra Institut for Psykologi, Københavns Universitet, dels i form af bevillinger eller tilskud fra andre fagområder og institutter, samt fra fonde, forskningsråd og andre offentlige og private instanser.

  2. Centeret må ikke optage lån og må kun iværksætte projekter eller projektdele, der er fuldt finansierede.

  3. Eventuelt overskud fra centerets drift må kun anvendes til forsknings-, undervisning eller formidlingsvirksomhed, normalt inden for det tidligere nævnte område og til at sikre videreførelsen af centrets formål.

  4. Bevilgede eksterne midler til centrets aktiviteter administreres af Institut for Psykologis institutleder efter indstilling fra centerets ansvarlige leder.

  5. Der skal foreligge en aftale mellem centret og institutbestyrelsen, der fastlægger de fysiske, økonomiske, servicemæssige og andre betingelser for centrets virksomhed, herunder i hvilket omfang den eller de til centrets knyttede forskere, anvender deres forskningstid på centret, samt i hvilket omfang, de kan frikøbes i overensstemmelse med Fakultets regler.

 

Forskningsetik.

§ 7.
Enhver tillnytning til centret ophører ved brud på de etiske regler, der regulerer videnskabelig virksomhed, beskrevet i Ethical Principles of Psychologists, 1992.  

Tidsramme.

§ 8.
Centret oprettes foreløbigt for en prøveperiode på 3 år, fra 1 april 2000 til 1 april 2003.

Vedtægterne godkendt af Institutbestyrelsen ved Institut for Psykologi den 1/4 2000 P.f.v.

Niels Engelsted
Institutleder